Om Erhvervsskolen

Vores interne Erhvervsskole tilbyder individuelle erhvervs- og uddannelsesrettede skoleforløb, for både unge der har igangværende skoleundervisning og unge der er færdige med skolepligten, samt praktik og beskæftigelse og afklaringsforløb for de unge i fonden, som ikke længere er skolepligtige.

Det er de anbringende myndigheder og fagpersoner der afgøre om de vil tilkøbe et beskæftigelses/undervisningstilbud som vores, jf. § 32 stk. 1 nr. 2.

Erhvervsskolen tilbyder også deciderede arbejds praktikforløb til eksterne elever.

Eleverne tilbydes praktisk undervisning på vores træ-, metal- og autoværksteder. Dette kan individuelt baseret kombineres med specialundervisning i dansk, engelsk og matematik i samarbejde med vores interne skole, såfremt den unge er visiteret til disse fag fra PPR i hjemme kommunen.

Værkstedsundervisningen er meget praksisorienteret og skal hjælpe eleverne til at afprøve deres evner i et håndværksmiljø, med mulighed for at komme tæt på forskellige faggrupper. Vi lægger stor vægt på, at eleverne møder de krav, normer og arbejdsrutiner, som man almindeligvis møder på en arbejdsplads.

Derfor støttes eleverne i at udvikle sociale- og faglige færdigheder – modenhed og ansvarlighed.
Eleverne lærer desuden værktøjs forståelse og undervises i arbejdsmiljø og sikkerhed.

Skolen arbejder tæt sammen med et netværk af lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner, samt UU-vejledningen i forbindelse med f.eks. praktikforløb og brobygningsforløb.